Det oplyser kilder i olieindustrien til nyhedsbureauet Reuters.
I marts er eksporten af råolie faldet med omkring 300.000 tønder olie om dagen. Det svarer til en nedgang i eksporten på 14 procent, viser en vurdering fra konsulentfirmaet Petrologistics og et førende europæisk olieselskab.
Det er det første markante fald, der er registreret i Irans olieeksport, siden EU i januar meddelte, at det fra juli vil være slut med at få olie fra Iran.
Foruden EU har også USA indført sanktioner mod Iran i et forsøg på at presse landet til at opgive sit omstridte atomprogram.
Oplysningen om den faldende eksport sendte fredag oliepriserne i vejret. Brent-råolie steg med næsten fire dollar til 127,06 dollar pr. tønde, inden den senere landede på 125.
Eksperter forventer, at olieprisen fortsat vil stige.
- Jeg tror, at iransk eksport vil ryge meget længere ned endnu, efterhånden som sanktionerne bider. Det er en logisk reaktion, at markedet stiger på grund af dette, siger analytiker Mike Wittner fra Société Générale i USA.
Flere europæiske selskaber, heriblandt det franske Total, er helt holdt op med at købe den iranske olie, mens hollandske Shell er blandt de selskaber, der køber stadig mindre fra Iran.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned