Saudi-Arabien nedskyder Houthi-missil over Riyadh
Houthierne har flere gange sendt missiler ind over Saudi-Arabien, og det er ifølge forsvaret sket igen.
Flere missiler blev søndag aften affyret mod mål i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, hvor der blev hørt mindst seks brag og set flere lysglimt på himlen.
Vidner fortæller, at der står røgsøjler over byens tage.
Der er fra saudiarabiske myndigheder ingen meldinger om omkomne eller sårede.
Saudi-Arabiens luftforsvar har nedskudt mindst et ballistisk missil, der var affyret fra Yemen, oplyser det saudiarabiske militær søndag aften ifølge tv-kanalen al-Ikhbariya.
Søndagens missiler havde blandt andet forsvarsministeriet som mål, rapporterer kanalen al-Masira uden direkte kilde.
Med Saudi-Arabien i spidsen bekæmper en international koalition af lande Houthi-oprørere i nabolandet Yemen.
Houthierne har flere gange sendt missiler ind over Saudi-Arabien fra Yemen.
I slutningen af maj nedskød Saudi-Arabiens luftforsvar et ballistisk missil over den sydlige havneby Jazan.
Det blev desuden bekræftet af en tv-station, der kontrolleres af Houthi-oprørere i Yemen.
Houthierne har med de gentagne raketangreb mod Saudi-Arabien øget risikoen for væbnede sammenstød mellem ærkefjenderne Saudi-Arabien og Iran.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned