Saudi-Arabien pisker aktivist og fængsler ham i 10 år
En saudiarabisk domstol har dømt Raef Badawi 10 års fængsel og 1000 piskeslag, efter at han er kendt skyldig i at have krænket islam.
Badawi er stifter af menneskeretsgruppen Saudi Liberal Network. Han har siddet fængslet siden 2012 og er også dømt en bøde på en million rialer - knapt halvanden million kroner - siger Suad al-Shamari, der er leder af gruppen.
- Han er samvittighedsfange, siger al-Shamari og tilføjer, at der ikke er rejst nogen kriminalsag imod Badawi.
Menneskeretsgruppen har haft en hjemmeside, som myndighederne har lukket, og denne side bragte artikler, som var kritiske over for religiøse ledere i Saudi-Arabien.
Han blev så anklaget for at have brudt loven med sine skriverier på internettet og for ikke at have adlydt sin far, hvilket er en forbrydelse i Saudi-Arabien.
Badawi blev dømt i samme sag i juli 2013. Da lød dommen på syv års fængsel og 600 piskeslag. En appelsag underkendte dommen, der skulle gå om, og det er denne sag, der nu er faldet dom i.
Dommen fra onsdag kan ifølge Reuters også appelleres. Nyhedsbureauet skriver videre, at Badawis forsvarere regner dommen for at være for skrap.
Anklagemyndigheden krævede tidligere Badawi dømt for at være en frafalden, altså for at have vendt islam ryggen, og det kan føre til dødsdom i Saudi-Arabien.
Men denne anklage har en dommer tidligere pillet ud af det officielle anklageskrift.
Saudi-Arabien følger den islamisk fundamentalistiske wahabisme-gren, og det juridiske system er baseret på sharia, reglerne fra koranen.
Reuters skriver, at dommerne i landet baserer deres afgørelser på deres egne tolkninger af de religiøse love, mere end de henholder sig til nedskrevne love eller retspraksis.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned