Saudiarabisk teenager på flugt er på vej til Canada
18-årige Rahaf Mohammed al-Qunun (til venstre i sort t-shirt) sammen med de thailandske immigrationsmyndigheder uden for et hotel i Bangkok. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Det har fredag forlydt, at en 18-årig saudiarabisk kvinde har fået asyl i Canada. Det er dog ikke bekræftet.
Den 18-årige saudiarabiske kvinde Rahaf Mohammed al-Qunun er fredag aften taget mod Canada fra Thailand.
Det oplyser chefen for Thailands immigrationspoliti, Surachate Hakparn, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Reuters skriver i øvrigt, at en ansat i Bangkoks lufthavn bekræfter, at hun sent fredag aften lokal tid er taget med et fly til Sydkoreas hovedstad, Seoul. Her skal hun videre over på et fly mod Canada.
Den unge kvinde var sammen med sin familie på besøg i Kuwait, da hun besluttede sig for at flygte. Kvinden, der angiveligt har frasagt sig islam, siger, at hun frygter, at hendes familie slår hende ihjel.
Hun søgte mandag tilflugt på et hotelværelse i Bangkok. Senere fik hun af Thailands myndigheder midlertidig tilladelse til at opholde sig i landet.
Fredag har der lydt flere forskellige meldinger om hendes fremtid.
Chefen for Thailands immigrationspoliti sagde i løbet af dagen, at hun havde fået asyl i både Australien og Canada.
Senere trak han ifølge CNN dog den udtalelse tilbage. Reuters skriver fredag eftermiddag dog fortsat, at hun er blevet tildelt asyl i Canada.
Canada har ikke bekræftet den oplysning.
- Vi har ikke noget yderligere at tilføje i sagen på nuværende tidspunkt, siger en talsmand fra det canadiske udenrigsministerium.
AP skriver fredag eftermiddag, at den thailandske politichef ikke har givet andre informationer, end at kvinden altså skulle være på vej til Canada.
Den saudiarabiske kvinde har tiltrukket sig stor international opmærksomhed. Det begyndte, da hun i skjul på hotelværelset i Bangkok oprettede en Twitter-profil.
Her opdaterede hun om sin situation under hashtagget #SaveRahaf.
Hun blev efterfølgende overleveret til UNHCR - FN's Flygtningehøjkommissariat. Onsdag fik hun status som flygtning.
Den saudiarabiske teenager har lukket sin Twitter-konto igen. Ifølge flere af kvindens venner fordi hun modtog dødstrusler. Det skriver Reuters.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned