Saudiarabiske penge lokker Trump på fly til Riyadh
Donald Trump sagde torsdag, at han skal til Saudi-Arabien. Turen vil finde sted inden for halvanden måned. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Donald Trump fortæller, at Saudi-Arabien vil købe for 1000 milliarder dollar i amerikanske firmaer.
Donald Trumps første udlandsrejse som USA's præsident kan gå til Saudi-Arabien for at underskrive en handelsaftale.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Saudi-Arabien er parat til at investere 1000 milliarder dollar i USA over en periode på fire år, oplyser Trump på et pressemøde i Det Ovale Kontor. Det svarer til 6900 milliarder kroner.
- Jeg skal til Saudi-Arabien. Jeg fortalte dem, at jeg kommer, hvis de betaler én trillion dollar (1000 milliarder dollar, red) til amerikanske firmaer med indkøb fordelt over fire år.
- Det er de gået med til, så jeg skal derover, siger Donald Trump ifølge AFP.
Skulle Trumps første udlandsrejse i hans anden præsidentperiode gå til Riyadh, vil det være en gentagelse fra første periode.
I 2017 gik den første tur uden for USA også til Saudi-Arabien, hvilket Trump selv gør opmærksom på.
- Nu er de blevet rigere, og vi er blevet ældre, siger Trump ifølge Reuters.
For nylig har præsidenten ifølge AFP udtalt, at han i 2017 foretrak at besøge Saudi-Arabien fremfor Storbritannien på sin første udlandsrejse. Det skyldtes, at kongedømmet på den arabiske halvø lovede at handle i USA for 450 milliarder dollar.
Saudi-Arabien har generelt spillet en central rolle i USA's udenrigspolitiske anliggender i Donald Trumps anden præsidentperiode.
Udenrigsministrene fra USA og Rusland, Marco Rubio og Sergej Lavrov, er mødtes i Saudi-Arabien for at diskutere en fredsaftale for Ukraine, efter at Rusland for tre år siden invaderede nabolandet.
En amerikanske delegation skal i næste uge mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Saudi-Arabien.
I sidste uge eskalerede et møde i Det Hvide Hus mellem Zelenskyj og Trump i til et skænderi.
Planen var, at USA og Ukraine skulle underskrive en mineralaftale, men den blev ikke indgået.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned