En fødselsdagsfest ved en rulleskøjtebane i byen Grand Prairie i Texas endte lørdag fatalt, da en mand pludselig trak en pistol og skød omkring sig.
Manden skød og dræbte fem personer og sårede yderligere fire, inden han drejede pistolen mod sig selv og begik selvmord med et skud i hovedet.
Skuddene faldt efter et skænderi var brudt ud til fødselsdagen, fortæller en talsmand for politiet, der dog foreløbig ikke vil ud med yderligere informationer om motivet.
- Nu vil vi assistere familierne og andre berørte, der har brug for hjælp til at komme sig ovenpå denne forfærdelige situation, siger talsmand John Brimmer til lokale medier.
Han tilføjede, at gerningsmanden var en af dem, der organiserede festen, som kom ud af kontrol, da to familiemedlemmer - angiveligt mand og kone - kom op og skændes.
Om morderen havde en personlig relation til en eller flere af de deltagende, er endnu uvist.
Både børn og voksne deltog i fødselsdagen, men alle ofrene for det tragiske skuddrama var voksne.
- Der var ingen grund til dette, siger øjenvidnet Aaron Feldt, en beboer i byen Grand Prairie, til avisen Dallas Morning News.
- Man kunne se panikken i deres øjne. Det er en virkelig uheldig situation.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned