Seksårig drengs død får Texas til at advare om farlig amøbe
Amøben Naegleria fowleri lever i varme, ferske søer og floder samt dårligt vedligeholdte swimmingpools. (Arkivfoto) Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Mario Anzuoni/Reuters
Dreng er fundet død efter at være blevet inficeret med en hjerneædende amøbe, der kan være i vandforsyningen.
Myndighederne i Texas advarer om en meget farlig amøbe i vandet i og omkring amtet Brazoria.
Det sker, efter at en seksårig dreng blev fundet død efter at være blevet inficeret med den hjerneædende amøbe, der senere blev fundet i vandforsyningen i området.
Drengen, Josiah McIntyre, døde 8. september som følge af en infektion forårsaget af amøben. Den lever i varme, ferske søer og floder samt dårligt vedligeholdte swimmingpools.
Amøben kommer ind i kroppen gennem næsemembranerne og trænger ind i hjernen. Den forårsager voldsom migræne, feber, en stiv nakke og opkast. Derefter svimmelhed, ekstrem træthed, forvirring og hallucinationer.
Prøver har afsløret spor af amøben i haveslangen i drengens hus, fortæller en talsmand for landsbyen Lake Jackson til lokale medier.
Der er også fundet spor af amøben i et springvand i byens centrum og i en brandhane i en landsby en times kørsel fra storbyen Houston.
Det oplyser talsmand Modesto Mundo.
Josiah McIntyres bedsteforældre fortæller til avisen Houston Cronicle, at han kan have været i kontakt med forurenet vand, da han legede i en vandpark i centrum af Lake Jackson, kort før han blev syg.
Parken er efterfølgende blevet lukket, og adskillige små byer i amtet Brazoria opfordrer sine borgere til at koge vandet, før de bruger det.
Guvernør i Texas Greg Abbott udstedte søndag en katastrofeerklæring for Brazoria.
Erklæringen giver myndighederne mulighed for at bruge ekstra statsressourcer som følge af nødsituationen.
I årene mellem 1983 og 2010 har sundhedsmyndighederne i Texas tilskrevet 28 dødsfald den farlige amøbe med navnet Naegleria fowleri.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned