En selvmordsbomber har torsdag dræbt 5 personer og såret 10 andre nær Kandahar by i det sydlige Afghanistan.
Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Chefen for Panjwayi-distriktet, guvernør Fazludin Agha, hans to sønner og to bodyguards er dræbt i selvmordsangrebet, siger Zalmay Ayobi, der er talsmand for myndighederne i Kandahar.
Selvmordsbomberen kørte en bil fyldt med sprængstof ind i en firhjulstrækker tilhørende guvernøren.
9 ud af de 10 sårede er politimænd.
En Talibangruppe, der bekæmper Hamid Karzais vestligt støttede regering, har taget ansvaret for terrorhandlingen.
Guvernør Fazludin Agha overlevede i 2010 et andet selvmordsangreb, der dræbte fire af hans familiemedlemmer.
Agha arbejdede som funktionær under Taliban i perioden fra 1996-2001, da den islamistiske organisation sad på magten i landet.
Men da den USA-anførte invasion væltede regimet i 2001, tiltrådte han i stedet Hamid Karzais regering.
Den nu afdøde guvernør menes af have overtalt dusinvis af Talibankrigere i den krigshærgede Kandahar-provins til at nedlægge våbnene.
I sidste måned blev en parlamentariker og nær samarbejdspartner til Hamid Karzai dræbt sammen med 20 civile ved selvmordsangreb i den nordlige Takhar-provins.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned