En selvmordsbombemand dræbte torsdag mindst 10 mennesker og sårede andre 26 i en regeringsbank i den nordligt beliggende irakiske by Haditha, oplyser politi- og hospitalskilder.
Politikilden siger, at mennesker var ved at få udbetalt deres løn i en filial af den statsejede Rafidain Bank i Haditha, 190 kilometer nordvest for Bagdad, da bomben detonerede.
- Der stod en gruppe af irakiske soldater foran banken for at indkassere deres løn, da en selvmorder iklædt en bombevest gik ind blandt dem og sprængte sig selv i luften, siger politiløjtnant Ali al-Ubaidi, som befinder sig på gerningsstedet.
- Antallet af dræbte er 10, hvoraf otte er soldater. Dertil kommer 26 sårede, hvoraf de 20 er soldater, tilføjer han.
Otte år efter den amerikansk ledede invasion i 2003 er oprørere fortsat i stand til at gennemføre dødelige angreb i Irak, selv om den generelle vold under den sekteriske krig er faldet, siden den var på sit højeste i årene 2006 og 2007.
En hospitalskilde siger, at der er stor sandsynlighed for, at dødstallet vil stige.
- Vi har fået indbragt otte lig og 13 sårede soldater og civile. Vi formoder dog, at antallet af døde vil stige, fordi der er mange alvorligt sårede blandt ofrene, siger Waleed al-Hadithi, der er leder af centralsygehuset i Haditha.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie