Selvmordsbombe dræber seks

En selvmordsbombemand angreb fredag morgen på motorcykel en overfyldt plads i byen Farah i den afghanske ørken. Bomben dræbte en ledende politiofficer og fem andre.

Det skete på en overfyldt plads, hvor lastbiler i transit samles inden den videre rejse til den større by Herat i det vestlige Afghanistan.

Ifølge det lokale politi er der foruden de seks dræbte 36 sårede.

Farah ligger langs grænsen til Iran. Det er et af de områder, hvor Taliban-oprørere det seneste år er blevet aktive.

/ritzau/AFP

Ledende afghansk politiofficer er blandt de dræbte, da bombemand slår til i afghansk ørkenby nær grænsen til Iran.

Offentliggjort Sidst opdateret