Tæt ved 200 mennesker blev såret ved aktionen, som en gruppe med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda menes at stå bag.
- Det var en yderst voldsom eksplosion. Røg og flammer steg til vejrs, og tyk støv lagde sig over et stort område, siger en politimand.
- Eksplosionen ødelagde fuldstændigt kontorbygningen, siger en anden politimand.
Kun en time efter eksplosionen på det shiamuslimske kontor eksploderede to granater i et sunnimuslimsk område i byen. Her blev ingen dræbt eller såret.
Der er tale om den blodigste bombeaktion i Irak, siden 31 mennesker blev dræbt af en selvmordsbombemand i januar.
Angrebet finder sted på et yderst politisk følsomt tidspunkt. Iraks shiamuslimer, sunnimuslimer og kurdere er fastlåst i en magtkamp, der truer den følsomme magtdeling mellem de tre største fraktioner i landet.
Både kurdiske og sunnimuslimske ledere anklager premierminister Nuri al-Maliki, der er shiamuslim, for at tilrane sig stadig flere magtbeføjelser på bekostning af de to andre befolkningsgrupper.
Antallet af voldsepisoder er faldet dramatisk i Irak de senere år. Men militante sunnimuslimske grupper med tilknytning til al-Qaeda er stadig i stand til at gennemføre blodige bombeaktioner oftest rettet mod shiamuslimer, der udgør flertallet i Irak.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned