Selvmordsbomber slår til nær stadion i Aden og dræber flere
En selvmordsbomber har tirsdag morgen dræbt op mod fire personer nær et fodboldstadion i havneby i Yemen.
Op mod fire mennesker er tirsdag morgen blevet dræbt, da en selvmordsbomber detonerede sit bælte med sprængstoffer nær et fodboldstadion i havnebyen Aden i Yemen. Det fortæller øjenvidner.
Otte andre mennesker blev såret i angrebet, som syntes at være rettet mod unge mænd, der stod i kø for at skrive sig op til militærtjeneste.
Ingen har endnu taget skylden for angrebet, men ifølge en sikkerhedskilde mistænker myndighederne den militante bevægelse al-Qaeda for at stå bag.
Angrebet kommer, efter at de stridende parter i den igangværende konflikt i landet sent søndag aften indledte en midlertidig våbenhvile med løfter om hver især at overholde betingelserne.
I timerne op til ikrafttrædelsen var der sporadiske kampe nord for Yemens hovedstad, Sanaa, og i den centrale del af landet. Her blev mindst 20 mennesker dræbt.
I slutningen af marts blev tre militære checkpoints i Aden ramt af selvmordsbomber i et angreb, som Islamisk Stat (IS) efterfølgende har taget skylden for. Mindst 26 mennesker blev dræbt.
Krigen i Yemen har kostet mindst 6200 mennesker livet og udløst en større humanitær krise, efter en militæralliance med Saudi-Arabien i spidsen indledte luftbombardementer mod houthimilitsen for et år siden.
/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned