En række Nato-soldater er dræbt i den afghanske hovedstad, Kabul, hvor en selvmordsterrorist har sprængt sig selv i luften nær en konvoj af køretøjer fra Nato.
En vestlig militærkilde siger, at mindst 10 udenlandske soldater er dræbt.
- De angreb en amerikansk Nato-bus. Der er 10 eller 11, de fleste amerikanere, siger den vestlige kilder om antallet af ofre.
Også tre civile og en afghansk politimand er blandt ofrene.
En talsmand for indenrigsministeriet bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at mindst fire mennesker er dræbt ved attentatet, nemlig de tre civile og politimanden.
En talsmand for den internationale Isaf-styrke, som ledes af Nato, bekræfter, at der har været et attentat.
- Adskillige Isaf-medlemmer er blevet ofre, og det samme er adskillige lokale afghanere, siger talsmanden, der ikke siger noget om, hvorvidt der er tale om sårede eller dræbte.
Tidligere sagde en polititalsmand, at selvmordsterroristen detonerede en bombe i bil og udløste blodbadet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned