Senator: FBI-rapport om Kavanaugh mangler vitale vidner
Tre kvinder - blandt andre Christine Blasey Ford - anklager Brett Kavanaugh for at have begået seksuelle overgreb mod dem, da han var studerende. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Ifølge demokratisk senator er vigtige vidner ikke afhørt i FBI-rapport om højesteretskandidat Brett Kavanaugh.
Den demokratiske senator Chris Coons, der var med til at sikre en FBI-undersøgelse af anklager fremsat mod den højesteretsnominerede Brett Kavanaugh, siger til CNN, at FBI's undersøgelser ikke synes at være omfattende nok.
I en kommentar til en ny undersøgelsesrapport FBI siger han, at en række vitale vidner ikke er blevet afhørt.
Udtalelsen fra Coons kom få timer efter, at Det Hvide Hus torsdag modtog FBI's rapport om den måske kommende højesteretsdommer. Rapporten bliver studeret i Senatet forud for en procedureafstemning fredag.
Procedureafstemningen er kommet i stand på et initiativ fra flertalslederen Mitch McConnell og skal bane vej for en afstemning i hele Senatet. Denne ventes at finde sted lørdag.
I USA har den største koalition af kristne kirker opfordret til, at nomineringen af Brett Kavanaugh som ny højesteretsdommer trækkes tilbage.
Det skriver netavisen The Hill om Det Nationale Kirkeråd, der omfatter over 40 forskellige kristne kirker. Organisationen mener, at Kavanaugh har "diskvalificeret sig selv".
Udmeldingen fra Det Nationale Kirkeråd kom, kort før Senatet modtog undersøgelsesrapporten fra FBI om de beskyldninger, der er blevet rettet mod Kavanaugh.
Tre kvinder - blandt andre Christine Blasey Ford - anklager ham for at have begået seksuelle overgreb mod dem, da han var studerende.
Torsdag i sidste uge deltog både Kavanaugh og Ford i en offentlig høring i Senatet. Under høringen, der varede ni timer, svarede begge på spørgsmål fra Senatets retsudvalg og en særligt udpeget udspørger.
Kavanaugh har kategorisk afvist beskyldningerne, men Det Hvide Hus gav for en uge siden på Senatets opfordring ordre til en ny FBI-undersøgelse om Kavanaugh.
Det er rapporten om denne nye undersøgelse, der torsdag studeres af senatorerne. Rapportens indhold bliver ikke offentliggjort.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie