Den serbiske anklager i retssager om krigsforbrydelser, Vladimir Vukcevic, siger, at 10.000 mennesker dagligt forsøger at finde den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic, som er eftersøgt i Haag af FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, ICTY.
Samtidig eftersøges en anden formodet krigsforbryder, den tidligere kroatiske serberleder Goran Hadzic.
- Hver dag søger 10.000 mennesker efter Mladic og Hadzic, siger Vukcevic, som tirsdag mødtes med Serge Brammertz, chefanklageren ved krigsforbryderdomstolen i Haag.
- Hver eneste politimand på gaden er forpligtet til at slå alarm, hvis han ser nogen, der ligner de eftersøgte, understreger Vukcevic, som fremhæver, at hele Serbiens fremtid afhænger af, hvorvidt de to personer bliver pågrebet og retsforfulgt.
En anholdelse af de to mænd, der er anklaget for at have spillet en ledende rolle i forbrydelser mod menneskeheden, er en betingelse for, at Serbien kan blive integreret mere i Europa.
Brammertz, der er i Beograd for at vurdere den serbiske indsats, har flere gange sagt, at Mladic er inden for myndighedernes rækkevidde.
- Der kan gøres mere, og på en mere professionel måde, sagde Brammertz for nylig.
Mladic er anklaget for at have givet ordre til en massakre på 8000 muslimer i den bosniske by Srebrenica i 1995. Han er også tiltalt for sin rolle i belejringen af Sarajevo i årene 1992 til 1995.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned