Skibbruden fisker vender hjem efter 13 måneder på havet
Den skibbrudne fisker, som har drevet rundt på Stillehavet i 13 måneder, blev tirsdag mødt af sin familie i El Salvador.
Jose Salvador Alvarenga skyllede op på land ved Marshalløerne for to uger siden, efter at han angiveligt havde bevæget sig 12.500 kilometer rundt i det gigantiske ocean i en lille båd.
Alvarenga boede i det sydlige Mexico, og i slutningen af 2012 tog han på en fisketur efter hajer med en anden mand.
Men motoren i hans lille båd brød sammen, og de var fanget på åbent hav. Den anden fisker på båden døde undervejs, men Alvarenga overlevede ved at spise rå fisk og fugle. Desuden drak han skildpaddeblod og sin egen urin, når der ikke var nok regn.
- Han kunne være død. Men takket være Gud, er min fætter en kriger, fordi jeg ved ikke, hvad der ville være sket, hvis det havde været en anden person, siger Marisol Alvarenga, som var mødt op i lufthavnen.
- Vi er glade for, at han er kommet tilbage efter så lang tid, tilføjer hun.
Først så det ud til, at 37-årige Alvarenga efter omstændighederne havde et godt helbred, men siden røg han ind og ud af hospitalet i Majuro - Marshalløernes hovedstad - flere gange.
Fiskerens hjemrejse har været udskudt, efter at det kom fra, at Alvarenga tilsyneladende led af posttraumatisk stressyndrom.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie