Skotlands parlament drøfter folkeafstemning tirsdag
Det skotske parlament venter til næste uge med at afgøre, om de vil prøve at få lov til ny folkeafstemning.
Det skotske parlament vil først tirsdag i næste uge stemme om, hvorvidt Skotland formelt vil bede den britiske regering om lov til at holde en ny folkeafstemning om uafhængighed af Storbritannien.
Det blev besluttet torsdag, efter at en debat om emnet blev afbrudt i det skotske parlament onsdag efter angrebet i London.
Parlamentets mediekontor oplyser i en skriftlig meddelelse, at debatten ventes genoptaget på tirsdag.
Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at de skotske vælgeres tilslutning til at bevare EU-medlemskabet, da alle briter stemte om det i juni sidste år, indtil videre er blevet ignoreret af den britiske premierminister, Theresa May.
Blandt de britiske vælgere som helhed var der flertal for at forlade EU - men ikke blandt skotterne.
Alligevel indgår Skotland som en del af den britiske union nu i den britiske regerings arbejde med at kappe båndene til EU.
Premierminister May meddelte tidligere på ugen, at hun onsdag i næste uge formelt sætter udmeldelsesprocessen i gang over for EU.
Det vil ske i form af et brev, hvor hun meddeler, at Storbritannien aktiverer EU-traktatens udmeldelsesparagraf, artikel 50.
Sturgeon forsøger at få bemyndigelse til at udskrive en anden folkeafstemning om skotsk uafhængighed. Folkeafstemningen skal ifølge planen finde sted sidst i 2018 eller i begyndelse af 2019.
Det er udsigterne for Skotlands økonomi, som har altafgørende betydning i opgøret mellem tilhængere og modstandere af skotsk uafhængighed.
En måling foretaget af instituttet Opinium for avisen The Observer viser, at 54 procent af alle britiske vælgere mener, at brexit har gjort en opløsning af Storbritannien mere sandsynlig.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie