Slåskamp og påkørsel ved spansk bryllup koster fire livet
En talsmand for redningstjenesten, David Garcia, taler med spanske medier udenfor restaurant El Rancho i byen Torrejón de Ardoz, der ligger nær den spanske hovedstad, Madrid. Klokken 02.44 natten til søndag kørte en bil ind i en gruppe bryllupsgæster, der stod udenfor restauranten. Forud for det havde der været slagsmål ved brylluppet. Foto: Jesús Hellín/Ritzau Scanpix
Tre mistænkte er anholdt, efter at en bil kørte direkte ind i en gruppe gæster ved et bryllup i Spanien.
Fire mennesker er dræbt og fire andre alvorligt kvæstet, efter at en bil natten til søndag kørte ind i gæsterne ved en bryllupsfest i Spanien.
Episoden fandt sted efter et slagsmål udenfor en restaurant i byen Torrejon de Ardoz, hvor festen blev holdt, oplyser spansk politi. Byen ligger omkring 25 kilometer nordøst for Madrid.
Efter slagsmålet kom en bil kørende. Den ramte gruppen af bryllupsgæster og kørte derpå hastigt væk.
- Da vi kom frem til stedet, var fire mennesker døde af deres kvæstelser, siger Carlos Polo, der er chef for Madrids ambulancetjeneste.
Ud over de fire dræbte er fire indlagt til behandling på et hospital. Desuden fik fire andre mindre alvorlige kvæstelser.
Den bil, der menes at have været brugt i angrebet, blev fundet 50 kilometer fra gerningsstedet.
Tre mistænkte er anholdt i sagen, og politiet leder efter en fjerde person.
Ifølge spanske medier er de tre anholdte en far og hans to børn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned