Mindst 15 mennesker er blevet dræbt, da en passagerbus torsdag aften kørte af sporet på en isbelagt vej i den nordlige stat Himachal Pradesh i Indien.
Det oplyser politikilder ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Elleve passagerer døde på stedet, mens fire flere døde af deres kvæstelser på hospitalet i dag (fredag, red.), siger en anonym politimand til bureauet.
Bussen skred ud over en skrænt og rullede mere end 300 meter ned i nærheden af byen Nerwa.
21 passagerer behandles fredag fortsat på lokale hospitaler, og dødstallet efter ulykken kan fortsat stige, da nogle af de tilskadekomne har pådraget sig alvorlige skade, oplyser den lokale politikilde.
Hele Shimla-regionen har oplevet kraftigt snefald i de seneste dage, og vejene er flere steder hurtigt blevet ufremkommelige og farlige.
Politiet oplyser, at snefaldet torsdag aften fortsat var massivt, og sigtbarheden har været væsentligt nedsat.
Indien er det land i verden, hvor flest mennesker hvert år mister livet i trafikken. 105.725 omkom i 2007 i trafikulykker i verdens næstmest folkerige nation.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie