Sohr melder om første tyrkiske luftangreb i Syrien i 17 måneder
Her ses syriske regeringssoldater i landsbyen Saida i juli 2018. Foto: Youssef Karwashan/Ritzau Scanpix
Youssef Karwashan/Ritzau Scanpix
Tyrkiet har for første gang i 17 måneder angrebet et område i det nordlige Syrien kontrolleret af kurdere.
Et tyrkisk krigsfly har lørdag bombet et område i det nordlige Syrien, der kontrolleres af kurdiske militser. Det er Tyrkiets første luftangreb i landet siden oktober 2019.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der er en regimekritisk organisation, der via et netværk af kilder og aktivister i Syrien følger situationen i det krigshærgede land.
- Et tyrkisk militærfly angreb militærposter tilhørende Syriens Demokratiske Styrker (SDF) i landsbyen Saida i udkanten af Ain Issa, oplyser Sohr ifølge nyhedsbureauet AFP.
SDF er ledet af kurdere, som var Tyrkiets mål under en stor offensiv i oktober 2019.
SDF støttes af en amerikanskledet alliance og blev dannet i oktober 2015. Alliancen består af kurdiske og arabiske oprørere. Det var denne alliance, som drev Islamisk Stat (IS) ud af det nordlige Syrien i 2017.
En stor del af SDF består af militssoldater fra YPG, der af Tyrkiet betragtes som en terrorgruppe med tilknytning til PKK, som er på EU's terrorliste og skaber oprør på tyrkisk grund.
I begyndelsen af oktober 2019 indledte den tyrkiske hær en offensiv i det nordlige Syrien. Det fik de kurdiske styrker i området til at acceptere en alliance med det syriske regime, der rykkede ind i området og overtog de kurdiske positioner.
I midten af oktober 2019 indgik USA og Tyrkiet en aftale om, at kampene i det nordøstlige Syrien skulle indstilles.
Her blev det besluttet, at de syriske kurdere skulle trække sig ud af en såkaldt sikkerhedszone.
USA fik samtidig forsikringer fra YPG om, at militsen ville trække sig tilbage fra grænsen.
Allerede dagen efter våbenhvilen blev der meldt om sporadiske kampe i området.
Adskillige civile, herunder mange børn, samt hundredvis af soldater blev ifølge Sohr dræbt under den tyrkiske offensiv for 17 måneder siden. Samtidig blev omkring 300.000 civile sendt på flugt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned