Soldater samler ligene på gaderne i Ecuador under coronakrise
En motorcykelbetjent holder ved et lig i en gade i Gyauaquil, der er hårdt plaget af coronapandemien. Foto: Str/Ritzau ScanpixStr/Ritzau Scanpix
Lig får lov at ligge i gaderne i Ecuadors mest folkerige by under coronakrise. Officielt dødstal er 120.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Foreløbig er der kun registreret 120 dødsfald i det sydamerikanske land Ecuador i forbindelse med den globale coronapandemi.
Men meget tyder på, at det reelle antal coronarelaterede dødsfald ligger langt højere i det sydamerikanske land.
Således har myndighederne de seneste dage indsamlet adskillige lig, der har ligget i gaderne og i folks hjem i landets mest folkerige by, Guayaquil.
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Ved en fælles aktion har politi og militær hentet 150 lig over de seneste tre dage. Det oplyser en talsmand for regeringen ifølge AFP.
Annonce
Indbyggere i byen har tidligere lagt optagelser på de sociale medier, hvor man kan se efterladte lig i gaderne.
Andre indbyggere har desperat anmodet om, at myndighederne skulle komme og hente afdøde familiemedlemmer. På grund af nedlukningen af byen er de ikke selv i stand til at skille sig af med ligene.
Myndighederne har ifølge AFP endnu ikke bekræftet, hvor mange af de døde, der var smittet med coronavirus.
Ecuadors præsident, Lenin Moreno, understreger, at de 120 bekræftede dødsfald ligger langt under det reelle niveau. Det lave tal skyldes, at myndighederne ikke kan følge med smittespredningen, siger han ifølge Reuters.
Torsdag meddelte den ecuadorianske regering, at der vil blive etableret særlige "lejre" for coronaofrene i Guayaquil.
Ifølge Lenin Moreno ventes det, at mellem 2500 og 3500 vil dø med coronavirus i provinsen.
- Vi bygger en særlig lejr for de faldne, siger Lenin Moreno.
Hospitalerne i Guayaquil er allerede overfyldte med coronapatienter med vejrtrækningsproblemer.
Et stigende antal sygeplejersker og læger bliver smittet, siger Liliana Triana, der er talsmand for sundhedsmyndighederne i provinsen Guaya.
Regeringen har derfor indledt en akut rekruttering af 700 sygeplejersker og læger.
Annonce
- Vi sender en SOS, fordi vores sygeplejersker dør, siger Liliana Triana til Reuters.
Billedet her viser et lig, der menes at have ligget uden for en lukket klinik i Guayaquil i tre dage. Soldater og betjente har de seneste dage indsamlet mere end 150 lig i gaderne og i folks hjem. Foto: Str/Ritzau ScanpixStr/Ritzau Scanpix
Et par spænder en tom kiste på toppen af deres bil, fordi de skal hente liget af en pårørende under coronakrisen i byen Guuayaquil i Ecuador. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Der bliver sprøjtet desinficerende middel på et køretøj med en kiste på taget, der holder i kø til en kirkegård i byen Guayaquil. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Biler med kister holder i kø uden for en kirkegård, efter at regeringen i Ecuador har annonceret, at den vil etablere en særlig lejr for ofrene for coronavirus i byen Guayaquil. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole