Formodede oprørere fra al-Shabaab bevægelsen har stormet et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu, og dræbt 15 medlemmer af landets parlament, oplyser en parlamentariker.
- De har slagtet 15 parlamentsmedlemmer. Vi er ved at omringe hotellet. Vi vil fange dem, og vores soldater er på stedet, siger parlamentariker Mohamed Hasan.
Gruppen af politikere befandt sig på hotel Mona, da bevæbnede mænd pludselig trængte ind på hotellet og begyndte at skyde vildt omkring sig, fortæller øjenvidner.
Et parlamentsmedlem siger, at et ukendt antal af hans kolleger er dræbt. En anden regeringskilde siger til nyhedsbureauet AFP, at op mod fire medlemmer af det somaliske parlament frygtes dræbt.
Angrebet kommer på andendagen af en offensiv, som al-Shabaab har indledt mod Somalias regeringsstyrker.
- Vi er ikke sikre på, hvem angriberne er, men vi tror, at de er Shabaab-oprørere, som var forklædt i regeringshærens uniformer, siger en sikkerhedskilde.
Også en række civile blev dræbt under angrebet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned