Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fordømmer på regeringens vegne "på det skarpeste, at demonstranter i disse timer har stormet den britiske ambassade i Teheran".
- Disse angreb er helt uhørte og i strid med internationale konventioner, siger Søvndal i en erklæring.
Danmark har i dag over for den iranske ambassade i København på det skarpeste protesteret over de iranske handlinger.
- Jeg beklager ligeledes Irans beslutning om at udvise den britiske ambassadør. På et tidspunkt, hvor behovet for dialog om det iranske atomprogram er større end nogensinde, sender den iranske beslutning det helt forkerte signal.
- Det bekræfter os desværre i behovet for markant at øge sanktionspresset på Iran. Det vil jeg drøfte med mine kolleger på torsdag i Bruxelles, siger Søvndal.
Tidligere tirsdag angreb iranske demonstranter to britiske ambassadeområder i Teheran.
Demonstranterne brændte det britiske flag af og kastede med benzinbomber og sten.
Der har også været rapporter fremme om, at seks ansatte på den britiske ambassade er blevet taget som gidsler.
De oplysninger er imidlertid nu fjernet fra det halvofficielle iranske nyhedsbureau Mehr, så det er tirsdag eftermiddag fortsat uklart, hvad der er sket med ambassadens ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned