Spansk leder trodser støtteparti: Udskriver ikke valg
Premierminister Mariano Rajoy afviser nyvalg i Spanien, selv om der er flertal mod hans regering.
Trods voldsom modstand i det spanske parlament vil den spanske premierminister, Mariano Rajoy, fortsætte på posten som regeringsleder. Det siger han på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Torsdag blev der afsagt dom i en korruptionssag mod en længere række forretningsfolk og personer i Rajoys konservative parti, Partido Popular (PP).
Ingen medlemmer af regeringen blev dømt. Men det gjorde en tidligere partisekretær, som fik 33 års fængsel. Også en af Rajoys tidligere rådgivere var blandt de dømte.
Dommene fik tidligere fredag det socialdemokratiske oppositionsparti PSOE til at fremsætte et mistillidsvotum.
PSOE skal bruge støtte fra venstrefløjspartiet Podemos og det liberale midterparti Ciudadanos for at have flertal i parlamentet. Ciudadanos har hidtil været støtteparti for Rajoys mindretalsregering.
Ciudadanos kom senere fredag med et ultimatum til Rajoy: Udskriv valg, ellers fremsætter Ciudadanos sit eget mistillidsvotum, der vil fremtvinge et valg.
I Spanien er det sådan, at et mistillidsvotum skal præsentere et alternativ til den regering, man forsøger at vælte. I mistillidsvotummet fra PSOE peges der på, at PSOE skal tage regeringsmagten.
I mistillidsvotummet fra Ciudadanos vil partiet kræve nyvalg.
Dermed er det muligt for Mariano Rajoy at fortsætte, hvis ingen af de to versioner kan opnå opbakning fra et flertal i parlamentet.
Ud over PSOE, Ciudadanos og Podemos er 25 medlemmer af parlamentet valgt for regionale partier og et dyrevelfærdsparti. Hvis tilstrækkeligt nok af dem stemmer med Podemos og PSOE, kan det også udgøre et flertal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned