Et hold bestående af 30 spanske læger har med succes gennemført verdens første komplette ansigtstransplantation.
En mand, der havde fået ødelagt store dele af ansigtet i en skudulykke, gennemgik i marts en 22-timers operation, hvor han fik hud og ansigtsmuskler inklusive kindben, næse, læber og tænder fra en donor.
- Dette er den første komplette ansigtstransplantation, siger talskvinde Bianca Bont fra Vall d'Hebron universitetshospital i Barcelona til britiske BBC.
- Der har været 10 operationer af denne slags i verden - dette er den første, hvor transplantationen omfatter hele ansigtet og nogle af ansigtsknoglerne, siger hun ifølge BBC.
Til trods for at operationen foregik i sidste måned, har hospitalet først offentliggjort transplantationen nu.
Patienten har det godt ovenpå den omfattende operation, siger Bianca Bont. Han skal dog tage medicin resten af livet for at sikre, at kroppen ikke frastøder donorhuden og ansigtsknoglerne.
Manden har set sig selv i spejlet efter operationen. Han er ifølge leder af lægeholdet bag transplantationen Joan Pere Barret rolig og tilfreds med resultatet.
Siden skudulykken for fem år siden havde manden ikke været i stand til at tale, ånde og sluge ordentligt. Forud for transplantationen, havde han gennemgået ni mislykkede operationer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned