Sporvognsskyderi i Holland kræver endnu et dødsoffer
Folk lægger blomster ved det sted i Utrecht, hvor en mand åbnede ild i en sporvogn i sidste uge. (Arkivfoto) Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Piroschka Van De Wouw/Reuters
Dødstallet fra det formodede terrorangreb i Utrecht i sidste uge er steget til fire.
Sidste uges skyderi i en sporvogn i den hollandske by Utrecht har kostet et fjerde offer livet.
En 74-årig mand, der blev alvorligt såret ved angrebet, er afgået ved døden torsdag.
Det oplyser den hollandske anklagemyndighed.
- Det betyder, at den 37-årige mistænkte for det dødelige skyderi den 18. marts nu er mistænkt for fire tilfælde af terrorrelateret drab eller manddrab samt terrorrelateret drabsforsøg og trusler, lyder det i en meddelelse fra anklagemyndigheden.
Yderligere et alvorligt såret skudoffer ligger på hospitalet efter sidste uges angreb.
En tredje person, der var indlagt med skudsår, er udskrevet.
Anklagemyndigheden meddelte fredag, at den 37-årige mistænkte har erklæret sig skyldig i terroranklagerne. Han har sagt, at han handlede alene.
Skyderiet skete mandag i sidste uge klokken 10.45 i en sporvogn i udkanten af bymidten i Utrecht.
Den anklagede mand har ifølge anklagemyndigheden en "radikaliseret ideologi".
Hollandsk politi er stadig ved at undersøge, hvorvidt han kunne have personlige motiver til skyderiet.
I en udtalelse skrev anklagemyndigheden i sidste uge, at der i den videre efterforskning skal bringes klarhed over, hvorvidt den mistænktes handlinger "udsprang af personlige problemer, kombineret med en radikaliseret ideologi".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned