Sprogbrug kan give ledetråde om Trump-kroniks forfatter
Sprogbruget i en anonym kronik, der blev bragt 6. september i The New York Times, kan måske give ledetråde om, hvem forfatteren er. Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix
Richard Drew/Ritzau Scanpix
Brugen af ordet "lodestar" i en opsigtsvækkende kronik kan være brugt for at forvirre, mener eksperter.
Efter at en opsigtsvækkende, anonym kronik om USA's præsident, Donald Trump, onsdag blev bragt i The New York Times, har et af de mest diskuterede spørgsmål været, hvem der kunne være personen bag.
Flere har i den forbindelse rettet opmærksomheden mod det engelske ord "lodestar" - ledestjerne på dansk.
Ordet bliver brugt i kronikken og er også tidligere blevet brugt af vicepræsident Mike Pence. Derfor har flere opstillet teorier om, at vicepræsidenten kunne stå bag kronikken.
I kronikken skriver "en højtstående medarbejder i Trump-administrationen", at der aktivt arbejdes på at undergrave præsidenten.
Men ifølge eksperter kan "lodestar" være blevet brugt netop for at forvirre personer, der ønsker at analysere brevet.
I stedet er det brugen af små ord som (på engelsk) "I", "of" og "but", der kan være nøglen til at finde frem til en forfatter til en given tekst.
- Sprog er en samling af valg. Hvad man siger, hvordan man siger det, og hvornår man siger det. Og der er mange forskellige muligheder, siger computer- og sprogekspert Patrick Juola fra Duquesne University.
Og det er altså tit valget af de helt små ord, der kan give ledetråde.
- Vi bruger dem alle sammen, men vi bruger dem ikke på samme måde. Vi bruger dem ikke i det samme omfang, siger Patrick Juola.
Der er eksempelvis forskel på, hvordan kvinder og mænd skriver. Kvinder har en tendens til oftere at skrive "I", "me" og "you", mens mænd oftere skriver "the", "of", "this" og "that", forklarer sprogekspert Shlomo Argamon.
En politisk ekspert vurderer, at omkring 50 personer i Trump-administration passer til beskrivelsen af forfatteren bag The New York Times-kronikken.
For at spore sig ind på, hvem der kunne være forfatteren, ville det kræve en omfattende analyse af de ansattes tidligere skrevne dokumenter.
Brugen af sproganalyse til at identificere personer blev blandt andet kendt i forbindelse med Unabomber-sagen. Her blev manden bag en række bomber sendt med posten identificeret gennem sit sprogbrug i breve.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned