Den srilankanske ledelse vil åbne op for fri bevægelighed for titusinder af tamilske flygtninge, som i måneder er holdt indespærret i lejre omgivet af regeringssoldater.
Det siger en talsmand for regeringen i hovedstaden Colombo.
Der skal være valg i Sri Lanka i april, og oppositionen har kritiseret præsident Mahinda Rajapaksa for flygtninges dårlige forhold og truet med at støtte en af hans modkandidater.
Præsidentens bror, Basil Rajapaksa, der har ansvaret for flygtningene, siger, at regeringen vil give flygtningene øget frihed fra den 1. december. Det anslås, at henved 130.000 tamiler holdes tilbage i flygtningelejrene, efter at regeringssoldatr nedkæmpede oprørsgrupen De Tamilske Tigre tidligere på året.
Blandt andet vil alle, der opholder sig i den største lejer, Manik Farm, blive løsladt seneste den 31. januar.
Sri Lankas tidligere hærchef, Sarath Fonseka, der menes at stille op mod Mahinda Rajapaksa, har udtrykt bekymring for de mange flygtninge og deres forhold i lejrene.
Iagttager siger, at regeringens beslutning skyldes håb om at få opbakning fra to tamilskdominerede oppositionspartier forud for valget.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned