Sri Lanka vil forhindre døde elefanter med grøft om losseplads
Vilde elefanter leder efter mad på en losseplads i Sri Lanka. To elefanter er for nylig døde efter at have spist affald fra en losseplads. (Arkiv). Foto: Achala Pussalla/Ritzau Scanpix
Achala Pussalla/Ritzau Scanpix
Ifølge officielle tal døde 369 elefanter af unaturlige årsager i Sri Lanka sidste år.
Sri Lanka vil afskære elefanter fra adgang til en losseplads.
Det sker, fordi flere vilde elefanter er døde efter at have spist plastikaffald.
Derfor vil den sydasiatiske østat grave en stor grøft rundt om lossepladsen, som måler omtrent 800 kvadratmeter - cirka størrelsen på en gennemsnitlig parcelhusgrund.
Det er den eneste måde at forhindre sultne elefanter adgang til affaldet. Det siger en talsperson for landets ministerium for dyreliv.
Meldingen kommer, efter at to elefanter for nylig er døde efter at have spist affald fra lossepladsen. En obduktion har endnu ikke bekræftet, at elefanterne er døde, fordi de har spist affaldet.
Men mere end 20 elefanter er døde på den vis over de seneste otte år.
De to elefanter, som for nylig er døde, skabte overskrifter, da billeder af dem på lossepladsen gik viralt. Efterfølgende er en video af en dyrlæge, der hiver plastik ud af bagenden på en af elefanterne, også blevet delt hyppigt.
Dyrelivsaktivister har igennem længere tid opfordret til en større indsats for at beskytte elefanterne i Sri Lanka.
Der er mere end 50 lossepladser i landet, hvor sultne elefanter potentielt kan finde føde, der ikke er godt for dem.
Der er imidlertid langt flere elefanter i Sri Lanka, der dør på grund af landmænds foranstaltninger. Det kan for eksempel skyldes elektriske hegn, eller at de bliver skudt.
Ifølge officielle tal døde 369 elefanter af unaturlige årsager sidste år.
Elefanterne mister i stigende grad deres habitat, hvilket resulterer i, at de bevæger sig mod byer og ødelægger huse.
Ifølge den seneste optælling, som er ti år gammel, er der omkring 6000 elefanter i Sri Lanka.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned