Stenen er lagt på dronning Elizabeths sidste hvilested
Buckingham Palace har offentliggjort et foto af den sten, der nu ligger på afdøde dronning Elizabeths sidste hvilested i St. George's Chapel på Windsor Castle. Dronningen ligger sammen med sin mand, prins Philip, der døde i 2021, og sine forældre, som døde i 1952 og 2002. Foto: -/Ritzau Scanpix
Stenen på dronning Elizabeths grav på Windsor Castle er nu lagt. Der bliver snart adgang for offentligheden.
En sten af belgisk, sort marmor ligger nu på dronning Elizabeths gravsted i St. George's Chapel på Windsor Castle nær London.
Her står inskriptionerne på fire kongelige, nemlig dronningens forældre, "George VI 1895-1852", "Elizabeth 1900-2002", dronningen selv, "Elizabeth II 1926-2022", og hendes mand, "Philip 1921-2021".
Det er en ny sten, der har erstattet den gamle, som kun havde dronningens forældres navne.
Dronning Elizabeths søster, prinsesse Margaret, er ikke med på stenen, men hun er også begravet i St. George's Chapel.
Det er Buckingham Palace, der nu har offentliggjort det første foto af stenen på dronningens grav.
Dronning Elizabeth døde den 8. september på Balmoral-slottet i Skotland.
Hun blev begravet ved en statsbegravelse med deltagelse af statsoverhoveder fra store dele af verden i Westminster Abbey i mandags.
Senere mandag blev båren kørt til Windsor Castle, hvor familien sænkede båren ned i et gravkammer i St. George's Chapel.
I næste uge ventes Windsor Castle at åbne for offentligheden.
Det sker den 29. september, hvor det bliver muligt for folk at komme til St. George's Chapel og vise dronningen sin respekt.
Dronning Elizabeth var britisk monark i 70 år. Hun blev 96.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned