Storbrand hærger boliger i New York efter Sandy
Kaotiske tilstande præger storbyen New York efter orkanen Sandys hærgen natten til tirsdag.
En brand i bydelen Queens har ødelagt mindst 50 boliger, fordi brandmandskab ikke kunne få vand nok i slangerne til at slukke branden. Mindst 20 andre huse brænder stadig tirsdag formiddag dansk tid.
Op mod en millioner mennesker er uden el, og store dele af Manhattan er oversvømmet.
- Det er meget rystende. Der er intet lys, og der er ingen mennesker på gaderne, siger Illona, en kvindelig student fra Rusland.
Mindst syv metrotunneler står under vand. En talsmand for byens offentlige transportsystem kalder stormen den værste katastrofe i systemets 108 år lange historier.
Hidtil har Sandy kun kostet et menneskeliv i byen. En kvinde blev ramt af et træ, der væltede ned over hendes hus. I hele Nordamerika har Sandy foreløbig krævet 13 menneskeliv.
Efter at Sandy er drevet forbi New York, er vindstødene ved at tage af i styrke, og vandmasserne er langsomt begyndte at trække sig tilbage. Vandstanden var flere steder fire meter over normal vandstand.
Det er fortsat mørkt i byen, og ingen har et overblik over de materielle skader. Amerikanske medier rapporterer, at tusinder af kældre står under vand. Masser af biler holder på oversvømmede gader helt dækket af vand.
Desperate ejere af butikker, restauranter og biler er begyndt at dukke op i gaderne for at tjekke skaderne.
Politiet appellerer til bådejere om at stille deres fartøjer til rådighed, så redningsmandskab kan anvende dem til at udføre redningsaktioner i lavt liggende områder i Staten Island og Coney Island i Brooklyn.
Sandy, der betegnes som det værste uvejr i mands minde, har tirsdag formiddag bevæget sig hen ved et par hundrede kilder ind i landet, hvor den fortsat raser med stor styrke, enorme regnskyl og sne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned