Storbrand pulveriserer fransk migrantlejr med 1500 beboere
En iraker taler med journalister, mens migrantlejren ved Dunkerque bag ham, hvor han bor, er ved at gå op i flammer. (Ritzau Foto) Foto: ritzau/AP
ritzau/AP
Ifølge øjenvidner var optakten til brand i fransk migrantlejr et slagsmål mellem kurdere og afghanere.
En meget stor brand, der formentlig er påsat, har næsten raseret en migrantlejr nær den nordfranske by Dunkerque.
Det skete efter et stort slagsmål mellem nogle af lejrens 1500 beboere. Mindst ti er såret.
Størstedelen af lejrens beboere var kurdere. Det var folk fra denne gruppe, der ifølge øjenvidner var kommet i slagsmål med afghanere.
Lejren var pakket med små træhytter til beboerne.
- Der er intet andet tilbage end en bunke aske, siger Michel Lalande, der er præfekt i Frankrigs nordlige region.
Brandfolk fortsatte natten til tirsdag i timevis med at bekæmpe branden. Flammerne kunne ses fra mange kilometers afstand. De fleste af de 300 hytter i lejren er ødelagt.
- Det bliver umuligt at føre hytterne tilbage til det, de var før, konstaterer Lalande.
Migranterne, der er blevet kørt væk fra lejren, vil blive genhuset, fortæller præfekten.
Der er gjort to skoler klar til at modtage migranterne i forstaden Grande-Synthe, hvor den nedbrændte lejr ligger.
Lalande fortæller, at branden startede efter et voldsomt slagsmål mandag eftermiddag mellem afghanere og kurdere. Seks fik knivsår.
- Der må have været påsat brande flere forskellige steder, ellers er dette ikke muligt, siger en repræsentant for byens borgmester.
Det var borgmesteren selv, som sidste år foreslog, at der skulle opføres en lejr for migranter og flygtninge i forstaden.
Slagsmålene fortsatte til efter midnat. Kampklædte betjente havde svært ved at skille parterne ad, og i flere omgang blev de overdænget med sten.
Antallet af beboere i lejren er steget voldsomt, efter at en berygtet lejr ved Calais 40 kilometer derfra sidste år blev ødelagt.
Det var her tusindvis af mennesker fra Mellemøsten og Afrika forsøgte at komme videre til Storbritannien.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie