Storbritannien kompenserer kenyanere efter krig
Den britiske regering har besluttet at yde økonomisk kompensation til de kenyanere, som blev torteret under Mau Mau-oprøret i Kenya i 1950'erne.
Den melding bringer den britiske udenrigsminister, William Hague, torsdag.
- Den britiske regering anerkender, at kenyanere var udsat for tortur og andre former for mishandling under kolonistyret administration.
Mau Mau-oprøret stod mellem det britiske kolonistyre og antikolonistiske grupper i Kenya. Den samlede kompensation lyder på 19,9 millioner pund (174 millioner kroner).
William Hague udtrykker "dybfølt beklagelse" over den tortur, der fandt sted under konflikten.
Kompensationen går til 5228 kenyanere.
Embedsmænd i det britiske udenrigsministerium har uden succes argumenteret for, at det juridiske ansvar for overtrædelser begået under det britiske kolonistyre overgik til den kenyanske regering, da landet opnåede selvstændighed i 1963.
Ministeriet bekræftede i maj, at advokater forhandlede en aftale med ældre kenyanerne, som beskylder Storbritannien for grove mishandlinger, blandt andet tortur og seksuelt misbrug.
Briterne vil, siger Hague, også støtte etableringen af en mindestøtte til ofrene for den tortur, der fandt sted i 1950'erne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie