En lang række teknikere og ingeniører i Skotland kan ikke holde weekend endnu.
Stormvejret har sendt dem på overarbejde for at genoprette strømforsyningen til anslået 50.000 mennesker.
Skotterne oplevede torsdag vindstød på op til 265 kilometer i timen.
Træer er rykket op med rod, biler er væltet, og en kæmpe Vestas-vindmølle er brudt i brand og væltet.
Fly er aflyst, skoler lukket, og tog måtte indstille driften.
Nu siger Skotlands førsteviceminister, Nicola Sturgeon, at flere end 1300 ingeniører er indkaldt over hele Storbritannien for at hjælpe skotterne.
Strømmen skal genoprettes, for i hvert fald 48.000 skotter har stadig ikke noget strøm.
Det er dog noget bedre end torsdag, da 70.000 var uden strøm.
Vejret har været endog meget hård ved Skotland, siger førsteminister Alex Salmond.
- Skotland er et forblæst land, men selv for Skotland var det her en oplevelse, man kun oplever én gang for hver generation, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned