Straffedomstol ser på påståede krigsforbrydelser i Burundi
230.000 er flygtet, og Den Internationale Straffedomstol vil undersøger påståede krigsforbrydelser i Burundi.
Den Internationale Straffedomstol vil indlede en undersøgelse af påståede krigsforbrydelser i Burundi. Det oplyser ICC i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen er rettet mod de politiske uroligheder, der udsprang af præsidentvalget i fjor i det afrikanske land.
Siden valget er 430 personer dræbt. Adskillige andre er anholdt, mens hundredtusinder har taget flugten.
- Mindst 3400 mennesker er blevet anholdt, og flere end 230.000 burundier har været tvunget til at flygte til nabolande, siger anklager Fatou Bensouda.
Hun nævner i meddelelsen, at hun har beviser på fængsling, tortur og voldtægter.
Siden krisen brød ud i det østafrikanske land, er mindst tre væbnede oprørsgrupper vundet frem.
Krisen blev udløst, da præsident Pierre Nkurunziza insisterede på en tredje embedsperiode - og siden blev genvalgt.
Hans kandidatur var ifølge oppositionen i strid med landets forfatning. Præsidenten tolkede forfatningen på en anden - og for mange uacceptabel - måde, hvilket han siden fik forfatningsdomstolens støtte til.
Men ikke uden videre. Forfatningsdomstolens vicepræsident, Sylvere Nimpagaritse, flygtede sidste år ud af landet.
Han nægtede at sætte sin underskrift på beslutningen, som efter hans vurdering helt klart ville være i strid med forfatningen.
Sikkerhedsstyrkerne i landet er gentagne gange blevet beskyldt for henrettelser og andre krænkelser af menneskerettighederne.
FN har advaret mod en eskalerende konflikt mellem Burundis to folkegrupper, hutuer og tutsier.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie