En vestafrikansk stuepige, der anklager Dominique Strauss-Kahn for at have forsøgt at voldtage hende, vil anlægge civilt søgsmål mod den ham, hvis anklagemyndigheden i New York beslutter at droppe voldtægtssagen. Det oplyser hendes advokat.
- Det, hun ønsker, er retfærdighed. Og hvis anklagemyndigheden ikke vil forfølge sagen i retten, så må vi søge retfærdighed på anden måde, sagde advokaten Kenneth Thompson på et pressemøde i New York.
Stuepigen, Nafissatou Diallo, hævder, at Strauss-Khan forsøgte at voldtage hende, da han boede på et luksushotel i New York i maj i år. Den efterfølgende fængsling af Strauss-Khan kostede ham hans stilling som chef for Den Internationale Valutafond (IMF).
Også stuepigen deltog på pressemødet i New York torsdag. Her kom hun med med en appel til offentligheden om at tro på hendes udlægning af, hvad der skete på Strauss-Kahns hotelsuite 14. maj.
- Vi græder hver dag. Vi kan ikke sove, sagde Diallo med henvisning til sin 15-årige datter.
Mens der var udbredt tiltro til den sorte stuepige i dagene efter det påståede voldtægtsforsøg, blev denne senere udhulet af pressens afsløringer.
Blandt andet skal stuepigen have ringet til en fængslet bekendt, og givet udtryk for, at hun nok skulle tjene økonomisk på sagen, idet Strauss-Kahn var velhavende.
På pressemødet torsdag forklarede hendes advokat, at oversættelsen af telefonsamtalen, der foregik på et lokalt, vestafrikansk sprog, havde været fejlagtig. Stuepigen havde ikke, fastholdt, Kenneth Thompson, udtalt sig om Strauss-Kahns økonomiske status.
I dagene efter voldtægtssagen blev kendt, skrev tabloidavisen New York Post desuden, at Nafissatou Diallo ud over at være stuepige, arbejdede som prostitueret. Diallo afviser denne påstand og har nu anlagt sag mod New York Post, der er en del af Rupert Murdochs medieimperium.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned