Forhandlingerne er brudt sammen efter 10 dages møder om en demilitariseret zone, og iagttager frygter nu nye stridigheder. I april var de to lande tæt på en fuld krig mod hinanden på grund af grænseområder med blandt andet store olieressourcer.
Volden i april var den værste, siden Sydsudan løsrev sig fra Sudan i juli i henhold til en fredsaftale fra 2005 efter årtier med borgerkrig i Sudan.
Begge lande beskylder hinanden for at støtte militante grupper på hinandens territorium.
De to lande har en 1800 kilometer lang fælles grænse.
Sudan trak sig før forhandlingerne ud af Abyei-regionen, som er et af stridspunkterne i konflikten. Det skete i henhold til FN's Sikkerhedsråds krav til begge sider om at demilitarisere området.
Efter kampe i den omstridte grænseregion i marts og april forlangte FN's Sikkerhedsråd, at begge lande stoppede kamphandlingerne og genoptog fredsforhandlinger.
USA's tidligere præsident Jimmy Carter har sammen med andre ældre tidligere toppolitikere mæglet i konflikten.
Sudan besatte Abyei i fjor efter en konflikt med Sydsudan om adgangen til og udnyttelse af store oliereserver i området. De stærke spændinger i den omstridte region har drevet titusindevis af mennesker på flugt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned