Svensk politi anholder mand for terrorforberedelse
En person er blevet anholdt i Lund for at forberede et terrorangreb, skriver den svenske anklagemyndighed. Sverige blev i december 2017 rystet af et angreb i Stockholm, da en jihadist kørte en lastbil ind i en menneskemængde. Fem personer blev dræbt. Foto: Scanpix/Claudio Bresciani
Scanpix/Claudio Bresciani
Mistænkt blev anholdt i Lund. Myndighederne mener ikke, at hans sag er knyttet til anholdelse af tre andre.
En person er blevet anholdt for at forberede et terrorangreb, skriver den svenske anklagemyndighed i en pressemeddelelse fredag.
- Manden er anholdt på baggrund af begrundet mistanke, siger anklager Lars Morand, som leder forundersøgelsen.
Den mistænkte mand er født i 1987. Han blev anholdt i Lund i Skåne.
Den anholdte har fået beskikket en offentlig forsvarer, som ikke vil udtale sig om de nærmere omstændigheder i sagen.
- Jeg har ingen kommentarer, siger advokat Johan Sarvik til Kvällsposten.
Sikkerhedspolitiet (Säpo) er indtil videre ikke indblandet i sagen.
- Vi kender til sagen. Men det er i den nuværende situation en opgave for politimyndigheden, siger Säpos pressesekretær, Sofia Hellqvist.
Tre personer blev anholdt, da politi mandag slog til mod flere adresser i landet. Men der er ingen tegn på, at et angreb er planlagt de nærmeste dage, skriver anklagemyndigheden.
- Den nye sag er ikke en del af efterforskningen i den anden. Vi ser ikke i den nuværende situation nogen koblinger til de tre tidligere anholdte, siger Sofia Helt med henvisning til Rakhmat Akilov.
Akilov har erkendt at stå bag et angreb i Stockholm i 2017, da han kørte en lastbil ind i en menneskemængde, og fem personer blev dræbt.
De tre anholdte fra mandagens aktion kommer ligesom Rakhmat fra Usbekistan, oplyser en anonym kilde til TT.
Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp har vurderet, at to ekstremistiske grupperinger har kapacitet til at udføre angreb i Sverige.
Han nævner desuden Nordiske modstandsbevægelse, som på svensk hedder Nordiska motståndsrörelsen (NMR). Det er en nynazistisk gruppe i de nordiske lande.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned