Natklubejeren Mille Markovic, der angiveligt har kompromitterende billeder af den svenske konge, er blevet anholdt i Sverige, skriver svenske netmedier.
Først blev Markovic ifølge Aftonbladet.se kortvarigt tilbageholdt i Arlanda lufthavn, hvor han fik sin bagage gennemsøgt. Efter en halv time fik han lov til at tage hjem.
Men da han kom hjem, blev han mødt af civilklædte betjente.
Et vidne siger til Expressen.se, at en af betjentene sagde til Markovic, at han var mistænkt for ulovlige trusler og derfor skulle følge med. Han blev herefter ført til arresthuset i Solna.
Mille Markovic, der både har svensk og serbisk statsborgerskab, har tidligere truet med at offentliggøre kompromitterende billeder af Sverige konge Carl Gustaf.
Svensk politi har ikke villet kommentere oplysningerne over for de svenske netmedier.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie