Svensk regering øger straf for bandekriminalitet
Den svenske regering anført af statsminister Ulf Kristersson og Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson har torsdag præsenteret et udspil for at slå hårdere ned på bandekriminalitet i Sverige. Foto: 12150 Caisa Rasmussen/Tt/Ritzau Scanpix
Højere staf og mere samarbejde mellem myndigheder skal styrke svenske myndigheders kamp mod bander i Sverige.
Den svenske regering vil skærpe indsatsen mod bandekriminalitet med højere straffe og ved at lade informationer glide nemmere fra myndighed til myndighed.
Det har regeringen præsenteret i et udspil torsdag sammen med sit støtteparti, Sverigedemokraterna.
Forslaget er en videreførelse af et udspil, som den tidligere svenske regering kom med.
Der er tale om en række strafskærpelser og forebyggende tiltag. Eksempelvis skal det være en skærpende omstændighed, hvis kriminalitet er begået i et kriminelt netværk. Grove trusler og salg af narkotika skal straffes hårdere.
Det skal også gøres kriminelt at rekruttere unge til kriminelle netværk. Det skal give op til fire år i fængsel.
Indsatsen mod bandernes rekruttering skal også styrkes blandt de sociale myndigheder. Her skal skoler, myndigheder og politi nemmere kunne dele oplysninger om bestemte unge.
Da svenskerne gik til valg i september 2022, var det en mærkesag for den daværende borgerlige opposition at skærpe indsatsen mod bandekriminalitet.
- Ingenting tyder på, at kriminelle i Sverige har planer om at stoppe med at skyde hinanden til døde, blot fordi vi siger, at vi lægger kursen om, siger den svenske statsminister, Ulf Kristersson, ifølge tv-stationen SVT.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned