Svensk regering vil flytte 900 statslige job til provinsen
Sverige skal hænge sammen, siger statsminister. Malmø og Skåne begunstiges i udflytning af arbejdspladser.
Lige som i Danmark bebuder den svenske regering, at den vil flytte endnu flere statslige arbejdspladser til provinsen.
900 job flyttes ud til andre dele af Sverige, skriver statsministeriet i Stockholm i en pressemeddelelse.
Statsminister Stefan Löfven understreger, at udflytningen ikke bare handler om arbejdsmarkedspolitik.
- Sverige skal hænge sammen, og det er vigtigt, at alle dele i vort land føler, at man er med i fremtidsprojektet Sverige, siger han.
Udflytningen vil først og fremmest komme Skåne og det vestlige Sverige til gode.
Det er inden for ni tjenester, at udflytningen skal ske. En hel styrelse for medier under kulturministeriet med 100 ansatte flyttes til Malmø.
Regeringen skriver i sin pressemeddelelse, at i dens regeringstid vil der så være udflyttet 2000 statslige arbejdspladser.
Fagforeningen for statslige ansatte (ST) er kritisk over for udflytningen.
- Det er dyrt, det koster cirka en million per job, siger rigsrevisionen. Og så går arbejdet i stå i mellemtiden, siger ST's formand, Britta Lejon.
Den danske regering bebudede i sidste uge, at 4000 statslige arbejdspladser flyttes til provinsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned