Svensk sundhedsstyrelse: Smitten spreder sig som aldrig før
Anders Tegnell siger på et pressemøde torsdag, at smittespredning aldrig tidligere er gået så hurtigt i Sverige. Foto: 10030 Jonas Ekstrãmer/Tt/Ritzau Scanpix
10030 Jonas Ekstrãmer/Tt/Ritzau Scanpix
Der forudses mellem 49.000 og 69.000 dagligt smittede, når smitten topper i Sverige. Det viser ny prognose.
Sverige har ikke tidligere været i nærheden af den spredning af coronasmitte, som landet oplever i disse dage.
Det siger statsepidemiolog Anders Tegnell torsdag.
- Vi er nået op på et niveau i forhold til antal tilfælde, som vi ikke har været i nærheden af tidligere, lyder det fra Anders Tegnell.
- Det betyder på ingen måde, at vaccinerne ikke virker. Mod indlæggelse og alvorlig sygdom har vaccinerne stadig en rigtig vigtig funktion i det overordnede billede, siger han ifølge svenske STV.
Udtalelsen falder, i sammenhæng med at den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, har fremlagt en prognose for smittesituationen.
Her vurderes der i to forskellige scenarier, at Sverige vil ramme mellem 47.000 og 69.000 daglige smittede, når smittespredningen topper.
Det er særligt coronavarianten omikron, der står bag den udbredte smitte.
Det første scenarie er udregnet, efter at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 70 procents beskyttelse mod smitte med omikron.
I det andet scenarie regnes der med, at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 35 procents beskyttelse, viser prognosen.
Sverige har oplevet en stor stigning i antallet af smittede de seneste uger
Onsdag lød de seneste syv dages antal smittede i gennemsnit på lidt over 19.000 dagligt smittede. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.
Det er nogenlunde samme antal dagligt smittede som i Danmark. Sverige har under hele pandemien dog også testet betydeligt færre end Danmark.
I begyndelsen af januar gennemførte Danmark knap 10.000 ugentlige pcr-test per 100.000 indbyggere. I Sverige lød tallet på omkring 2000, viser tal fra coronasmitte.dk - en fælles hjemmeside for danske myndigheder.
I Sverige er 7.455.886 personer på 12 år eller mere blevet færdigvaccineret. Det svarer til 82,5 procent af befolkningen i den aldersgruppe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned