Den svenske konge, Carl Gustaf, bør gå af og lade sin ældste datter, kronprinsesse Victoria, overtage tronen.
Det mener et flertal af svenskerne ifølge en meningsmåling, skriver Aftonbladet.
15 procent af de 1000 adspurgte siger, at kongen hurtigst muligt skal gå af, mens 27 procent synes, at det skal ske inden for de kommende fem år. 21 procent svarer, at han skal træde tilbage inden for de næste 10 år.
Carl Gustaf har flere gange været midtpunkt i skandaler, og i sidste måned skabte en ny bog atter overskrifter om kongen.
Bogen tegner et billede af en konge, som flere gange har besøgt tvivlsomme stripklubber, og som angiveligt skulle have haft en affære med sangerinden Camilla Henemark, kendt fra 90'er-gruppen Army of Lovers.
Trods et skandalefyldt år siger 82 procent af de adspurgte, at deres tillid til kongen er uforandret.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned