Svenskernes pensionsalder hæves med tre år
Frem til 2026 hæves svenskernes pensionsalder fra 61 år til 64 år. Seks partier er enige.
Svenskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, efter at seks partier er blevet enige om en pensionsreform.
Pensionsalderen sættes op ad flere omgange frem til 2026.
I dag er det muligt at gå på pension som 61-årig. Om ni år skal svenskerne vente, til de er 64 år gamle. Det oplyser politikerne bag aftalen i Dagens Nyheter.
Herefter skal pensionsalderen følge udviklingen i den forventede levealder. Dermed kan den stige yderligere. Det skriver nyhedsbureauet TT.
Forhøjelsen af pensionsalderen anses for at være nødvendig, hvis pensionssystemet ikke skal udhules af en voksende ældre befolkning. Det skriver SVT.
Svenskerne går i gennemsnit på pension, når de er 64,5 år gamle.
De seks partier bag aftalen er de to regeringspartier Socialdemokraterna og Miljöpartiet De Gröna samt Moderaterna, Kristdemokraterna, Liberalerna og Centerpartiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned