Den svenske centralbank hæver den toneangivende rente med 0,25 pct.point til 1,25 pct. Det skyldes, at landets økonomi er i god gænge, forklarer centralbanken.
- Den svenske økonomi vokser med rekordfart og drager fordel af den stigende verdenshandel. Opsvinger er bredt baseret, og nu er investeringen også accelereret. Samtidig udvikler arbejdsmarkedet sig godt, skriver Sveriges Riksbank i en meddelelse.
Centralbanken regner med en økonomisk vækst i Sverige på 5,5 pct. i 2010, hvor den tidligere melding fra oktober lød på en vækst på 4,8 pct. For 2011 forudses en vækst på 4,4 pct. mod tidligere ventet 3,8 pct.
Det anføres videre, at husholdningernes optimisme og stærke økonomi vil understøtte en fortsat vækst i forbruget. Men den optimisme skal tøjles for ikke at skabe ubalancer i den svenske økonomi, lyder advarslen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned