Sveriges socialdemokrater vil have særlig mafialov
- Det er nødvendigt, at vi tænker nyt. Hvis vi virkelig skal bekæmpe kriminalitet. Så må vi gå efter lederne og deres penge. Bag alle skyderierne og brugen af sprængstoffer sidder der personer, som tjenester store penge, siger den socialdemokratiske partileder og tidligere statsminister Magdalena Andersson. (Arkivfoto). Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Det er nødvendigt, at vi tænker nyt. Hvis vi virkelig skal bekæmpe kriminalitet.
I Sverige vil socialdemokraterna have skærpet kampen mod organiseret kriminalitet med en ny mafialovgivning, som skal være en svensk variant af USA's lovgivning på området fra 1970'erne. Samtidig skal der ses på italienske love mod mafiaen.
- Det er nødvendigt, at vi tænker nyt. Hvis vi virkelig skal bekæmpe kriminalitet. Så må vi gå efter lederne og deres penge. Bag alle skyderierne og brugen af sprængstoffer sidder der personer, som tjenester store penge, siger den socialdemokratiske partileder og tidligere statsminister Magdalena Andersson.
Socialdemokraterna henviser konkret til den amerikanske mafialovgivning, som er kendt under forkortelsen RICO.
- Det er en offensiv lovgivning over for de kriminelle, siger Andersson om lovene i "Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act", som blev udviklet i 1970'erne i kampen mod mafialedere - også dem, som ikke selv havde begået kriminelle handlinger eller givet konkrete ordrer.
- Man fokuserer på mønstre og adfærd i netværk eller sammenslutninger. Det betyder, at man kan rejse anklager mod personer, som har begået andre forbrydelser for netværket, siger en af af socialdemokraternes retspolitiske ordførere, Ardalan Shekarabi.
- Det er anvendt med succes i USA, pointerer han.
Sverigedemokraterna efterlyste en RICO-lovgivning i Sverige allerede i 2012.
Sveriges regering, der ledes af de konservative i Moderaterna, vil kriminalisere deltagelse i kriminelle netværk. Men Shekarabi understreger, at Socialdemokrateres udspil er langt mere vidtrækkende end regeringens.
- Regeringens lovudspil bygger på en slags medlemskab, mens vi ser på selve strukturerne. Også dem, der ikke bygger på medlemskab. Der er behov for et meget bredere perspektiv, end det regeringen har, siger Shekarabi.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned