Sydkorea om nyt topmøde med Nord: Vi går hånd i hånd
Den sydkoreanske foreningsminister, Cho Myoung-gyon, giver håndtryk til sin nordkoreanske modpart, Ri Son Gwon, før forhandlinger mandag, hvor der blev aftalt et nyt topmøde mellem de to landes ledere. Topmødet skal finde sted i Pyongyang i september. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Embedsmænd fra de to lande nåede til enighed om topmødet efter møder ved grænsen i våbenhvilelandsby.
Nord -og Sydkorea er nået til enighed om at holde et topmøde i Pyongyang i september, meddeler det sydkoreanske foreningsministerium.
Højtstående embedsmænd fra de to lande nåede til enighed om topmødet mandag efter møder ved grænsen i våbenhvilelandsbyen Panmunjom.
Den nordkoreanske leder, Kim Jong Un, og den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, mødtes i april og enedes om endnu et topmøde i efteråret i Pyongyang - den nordkoreanske hovedstad.
- Et topmøde er aftalt i september, skriver nyhedsbureauet Yonhap med henvisning til en officiel erklæring. Der er ikke angivet nogen dato for topmødet.
Det er første gang i over et årti, at en præsident fra Sydkorea skal besøge Pyongyang.
Topmødet finder sted efter en diplomatisk optøning på den koreanske halvø.
Mandagens forhandlinger blev aftalt i sidste uge, efter at Nordkorea havde kritiseret USA for at have indført nye sanktioner.
Den nordkoreanske chefforhandler, Ri Son Gwon, siger, at han mener en løsning på stridighederne er inden for rækkevidde.
- Vi er gået ind i en æra, hvor vi går fremad sammen hånd i en hånd frem for at stå i vejen for hinanden.
Sydkoreas foreningsminister Cho Myoung-gyon, som ledede den sydkoreanske delegation, siger, at det er vigtigt, at de to lande bliver ved med at tænke i samme baner.
FN's forsøg på at få Nordkorea til at makke ret og indstille bestræbelserne på at blive en atommagt er ifølge en ny FN-rapport ikke den store succes.
Nordkorea har ifølge den fortrolige FN-rapport ikke indstillet udviklingen af hverken atomvåben eller missiler. Desuden forsøger styret i Pyongyang på flere måder at komme uden om de hårde sanktioner, som FN har pålagt landet for at svække dets økonomi.
Nordkorea eksporterer fortsat kul, jern, tekstiler, fisk og skaldyr samt mange andre ting, som sikrer landet millioner i hård valuta. Indtægter i dollar og andre udenlandske valutaer menes at være helt afgørende for, at Nordkorea er i stand til at finansiere sine våbenprogrammer.
Mindst 40 fartøjer er involveret i den form for lyssky aktiviteter ifølge rapporten.
Tilnærmelsen mellem Nord -og Sydkorea førte i juni til et epokeskabende topmøde i Singapore mellem USA's præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned