Sydkoreas forsvarsminister trækker sig og erstattes af diplomat
Kim Yong-hyuns fratrædelse sker, efter at han onsdag selv tilbød at trække sig. Det gjorde han for at "tage ansvar for al den uro, som loven om den militære undtagelsestilstand har medført". (Arkivfoto). Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Sydkoreas nuværende ambassadør i Saudi-Arabien bliver landets nye forsvarsminister, melder mediet Yonhap.
Sydkoreas forsvarsminister, Kim Yong-hyun, fratræder sin post.
Det oplyser landets præsidentkontor natten til torsdag dansk tid i en udtalelse.
- I dag (torsdag sydkoreansk tid, red.) har præsidenten godkendt forsvarsminister Kim Yong-hyuns fratrædelse og godkendt hans opsigelse, lyder det i udtalelsen fra præsident Yoon Suk-yeols kontor.
Her fremgår det også, at en efterfølger allerede er blevet udpeget.
Der er tale om landets nuværende ambassadør i Saudi-Arabien, Choi Byung-hyuk, som dermed blevet udpeget til at overtage posten som forsvarsminister.
Han tjente desuden som general i den sydkoreanske hær.
Præsidentens stabschef beskriver Choi Byung-hyuk som "en person af principper, som udfører sine pligter med dedikation, og som overholder forordninger". Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
Kim Yong-hyuns fratrædelse sker, efter at han onsdag selv tilbød at trække sig.
Det skete på baggrund af den militære undtagelsestilstand, som præsidenten til manges overraskelse tirsdag erklærede i landet.
- Jeg har tilbudt præsidenten, at jeg trækker mig for dermed at tage ansvar for al den uro, som loven om den militære undtagelsestilstand har medført, lød fra Kim Yong-hyun.
Undtagelsestilstanden blev ophævet, da medlemmer af parlamentet via en afstemning lykkedes med at blokerede for den.
Kim Yong-hyun bliver af landets viceforsvarsminister beskyldt for at være den, der udstedte ordren om at sende militære styrker til landets parlament.
Samtidig beskylder landets indenrigsminister, Lee Sang-min, den nu tidligere forsvarsminister for at være den, der foreslog præsident Yoon at erklære militær undtagelsestilstand. Det skriver Reuters.
Onsdag dansk tid blev et forslag om en rigsretssag mod præsidenten formelt fremsat i det sydkoreanske parlament.
Præsidentens parti har dog meldt, at det vil forsøge at blokere for en rigsretssag, hvilket har skabt uklarhed om, hvordan de næste dage vil forløbe.
USA's viceudenrigsminister, Kurt Campbell, har ifølge Reuters onsdag aften dansk tid sagt, at Yoon med sin beslutning om at erklære militær undtagelsestilstand lavede en "alvorlig fejlbedømmelse", og at det var "dybt problematisk" og "illegitimt".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie