Sydkoreas præsident holder historisk møde med nordkoreanere
Sydkoreas Moon Jae-in giver hånd til nordkoreanske diplomater i Det Blå Hus. Kim Yo-jong, søster til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ser til.
Foto: Reuters/Stringer
Reuters/Stringer
Diplomater fra Nordkorea er til middag med Sydkoreas præsident i Det Blå Hus.
Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, er vært for et møde med en række nordkoreanske diplomater - deriblandt den nordkoreanske leder Kim Jong-uns søster, Kim Yo-jong.
30-årige Kim Yo-jong er det første medlem af Nordkoreas herskende familie, der besøger Sydkorea, siden Koreakrigen sluttede.
Koreakrigen fandt sted fra 1950-53.
Til stede ved mødet er også Nordkoreas Kim Yong-nam, der er landets parlamentsformand og den officielle leder af Nordkoreas delegation til vinterlegene.
Mødet finder sted i præsidentboligen, Det Blå Hus, hvor Moon Jae-in rykkede ind i 2017.
OL i sydkoreanske Pyeongchang har midlertidigt sat en stopper for de stridigheder, som de seneste år er eskaleret mellem de to lande, der engang var samme nation.
Nord- og Sydkorea stiller op under samme flag til vinterlegene - et blåt og hvidt "foreningsflag". Det er historisk for de to stridende nationer, der teknisk fortsat er i krig med hinanden.
Præsident Moon Jae-in blev blandt andre løfter valgt på at forbedre forholdet til styret i Nordkorea.
Han har blandt andet tilbudt, at han vil besøge Pyongyang.
- Hvis det kan føre til forbedringer i forholdet mellem vores to lande, er det en mulighed, sagde han under sin indsættelsestale i 2017.
Præsidenten har også foreslået, at man skal afholde et topmøde mellem Sydkorea og Nordkorea.
Landene afholdt topmøder i Pyongyang i 2000 og 2007. De blev begge gennemført med afdøde Kim Jong-il, daværende leder og far til Kim Jong-un, som vært.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie