Det oplyser aktivister i byen, som kalder dagens angreb for det mest voldsomme siden starten af februar.
Det massive bombardement er rettet mod de dele af byen, hvor de oprørsstyrker, der har grebet til våben mod præsident Bashar al-Assads styre, befinder sig.
- I den seneste time er over 120 granater faldet i kvartererne Baba Amro, Inshaat og al-Khalidiyeh, fortalte aktivisten Omar Homsi over telefonen til det tyske nyhedsbureau dpa tirsdag morgen.
- Angrebet i dag har til formål at ødelægge det, der er tilbage af disse kvarterer, selv nødklinikken og moskéerne, siger han.
Andre aktivister siger til nyhedsbureauet Reuters, at oprørerne, som har dannet Den Frie Syriske Hær, forsøger at holde regeringsstyrkerne ude af Baba Amro-kvarteret, hvor modstanden mod Assad er markant.
- Den Frie Syriske Hær lader ikke hæren komme ind i Baba Amro. Den reagerer her til morgen ved at skyde med 130 millimeter artilleri, der rammer kvarteret på må og få, siger aktivisten Nader al-Husseini til Reuters.
Han tilføjer, at to børn er blandt de dræbte.
Oppositionsgruppen Syrian Observatory for Human Rights, der har kontor i London, siger, at den har fået oplysninger fra officerer i regeringshæren om, at hæren vil storme de oprørske områder af Homs inden for de kommende timer.
Oplysninger fra Homs kan ikke bekræftes fra uafhængige kilder.
Sent mandag sagde Den Internationale Røde Kors Komité, at den har indledt forhandlinger med de syriske myndigheder om at få lov at komme ind i byen med mad og medicin til indbyggerne.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie